Jeg kunne ikke finde ud af at lave mad.
Jeg kunne ikke finde ud af at gøre rent.
Faktisk var alt, jeg gjorde, forkert – i hvert fald ifølge ham.
Grim.
Ulækker.
Luder.
Ingen ville have mig.
Jeg fortjente at dø.
En hund.
En beskidt hamster.
Jeg hørte, hvad han sagde til mig.
Men inderst inde troede jeg aldrig på det.
Jeg vidste godt, at det ikke handlede om mig.
Det handlede om noget inde i ham.
Jeg tilgav det ikke.
Men jeg lærte desværre at acceptere at blive talt sådan til.
Det er måske noget af det farligste.
Ikke kun det, der bliver sagt.
Men det, der sker, når man hører det igen og igen.
Det, man ville have reageret på tidligere, bliver efterhånden noget, man bare kommer igennem dagen med.
Man lærer at navigere i det.
Man lærer, hvad man skal sige.
Hvad man ikke skal sige.
Hvordan man undgår den næste konflikt.
Og langsomt kan noget, man godt ved er forkert, blive en del af hverdagen.